Perlende kunstværk under udvikling

Så skal der igen perles på Avedøre Bibliotek. Det smukke perleforhæng, som i 2011 blev til ved fælles hjælp fra Avedøres institutioner og områdets børn, skal nu gøres endnu smukkere.

- Derfor opfordrer vi alle, store som små, til at komme og være med til sætte perler på snor, lyder det fra biblioteket. Workshoppen finder sted på torsdag den 26. januar kl. 14.00-16.00 på Avedøre Bibliotek.

Publiceret 24 January 2012 09:00