Stjal tøj i Fifi for 18.500 kroner

Af
Susie Jessen

Natten til søndag klokken 05.40 blev der stjålet store mængder tøj fra tøjbutikken Fifi på Nørregade i Vejen.
Tyvene, der smed en kampesten igennem ruden for at komme ind, stjal 16 par sorte og 13 par lysebrune nederdele af mærket Zay til en værdi af 500 kroner stykket og 10 sorte striktrøjer til en værdi af 400 kroner stykket.
Et samlet beløb på i alt 18.500 kroner.
Jan Lambertsen fra Vejen Politi fortæller, at noget kunne tyde på, at indbruddet ikke var planlagt, da tyvene brugte en belægningssten fra enb stensætning udenfor til indbruddet.
Politiet vil gerne høre fra folk, der kan have set nogle personer forsøge at sælge de nævnte varer under mistænkelige forhold.

Publiceret 24 January 2012 09:00