Tine Gladys Zacho er ny formand i DSU Sønderborg

Tine Gladys Zacho er ny formand i DSU Sønderborg

Tine er ny DSU-formand

Den ordinære generalforsamling i DSU Sønderborg har valgt ny formand. Til at overtage efter Nicolai Munksgaard-Schimdt blev Tine Gladys Zacho valgt.
Tine Gladys Zacho er 18 år og bor i Svenstrup. Til daglig studerer hun på Sønderborg Statsskole.
- Jeg er meget spændt på at overtage formandsposten her i DSU Sønderborg. Det er noget, jeg har arbejdet hen mod i noget tid, og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg er meget optimistisk omkring vores lokalafdeling, hvor medlemstallet stiger og vi det sidste års tid har fået mange nye, dygtige og ikke mindst aktive medlemmer. Dette skulle gerne fortsætte, så vi allerede nu kan lægge grundstenen i en ihærdig indsats mod en ny sammensætning i byrådet efter valget i november 2013. Allerhelst med en socialdemokratisk borgmester, siger Tine Gladys Zacho.
De unge socialdemokrater har desuden valgt deres kandidat til kommunalvalget 2013, og det blev Karsten Wohlgemuth.
- Det er vigtigt for os, at vi har vores kandidat på plads, så vi allerede nu kan komme ud og fortælle ungdommen, at der er et alternativ til gamle støvede mænd. Vi tror på, at Karsten kan få os og vores generation - de unge - mere på dagsordenen i Sønderborgs fremtidige kommunalpolitik, siger Tine Gladys Zacho.
- Jeg er utrolig glad for den cadeau, som DSU har vist mig ved at vælge mig som deres kandidat. Det er vigtigt, at vi får ungdommen på dagsordenen, for som et gammelt socialdemokratisk slogan siger: 'Gør din pligt, kræv din ret', så gør mange unge i dag deres pligt, og derfor er det vigtigt for mig, at de unge også får et talerør i byrådet, siger Karsten Wohlgemuth.

DSU Sønderborg har valgt Karsten Wohlgemuth til deres byrådskandidat.

DSU Sønderborg har valgt Karsten Wohlgemuth til deres byrådskandidat.

Publiceret 24 January 2012 12:00