Årets gang som børneteater

Randers Egnsteater opfører en musikalsk fortælling, når Vejle Bibliotek inviterer til børneteaterforestilling.

Lørdag den 4. februar kl. 10.00 og igen kl. 11.30 fører Nanni Lorenzen de små gennem årets gang og de mange gøremål for dyr og mennesker, når hun med Randers Egnsteater opfører børneforestillingen ?Under mit træ?.
Under et træ sidder en kone. Det er hendes træ. Det viser hende alle årstiderne, så hun kan holde styr på, at året går. Hendes ven egernet har en hule i træet. Meget skal gøres og alting skal man nå, inden årstiderne skifter. .
Forestillingen kl. 10.00 er for de 1½-4 årige, mens forestillingen kl. 11.30 er for de 3-5 årige. Gratis billetter til arrangementet kan hentes på Vejle Børnebibliotek fra lørdag den 28. januar.
Se mere om Vejle Bibliotekernes børnearrangementer på www.vejlebib.dk.

Publiceret 28 January 2012 07:00