Der er konfirmandaften for drenge hos Zophie & Oliver i Køge den 8. februar. (Arkivfoto: JCJ).

Der er konfirmandaften for drenge hos Zophie & Oliver i Køge den 8. februar. (Arkivfoto: JCJ).

Konfirmandaften hos Zophie & Oliver

Find inspiration til tøjvalget til den kommende konfirmation og andendag hos tøjforretningen Zophie & Oliver.

Af
Martin Rasmussen

KØGE: Kommende konfirmander kan finde god inspiration hos tøjforretningen Zophie & Oliver i Jernbanegade i den kommende tid. Forretningen har både et stort udvalg af tøj til drenge, og så er man også klar med stor konfirmandaften for drenge onsdag den 8. februar fra klokken 19.
Konfirmandaftenen danner rammen om et modeshow, hvor seks drenge vil vise hele udvalget af konfirmationstøj til både konfirmation og andendagen. Dertil kommer, at Zophie & Oliver også deltager med tøj ved Spar Nords store konfirmationsarrangement midt i februar, så der bliver masser af mulighed for at se udvalget.
Og netop udvalget er ekstra stort i år, fortæller Louise Thiesen Nielsen fra Zophie & Oliver. Sortimentet er i år udvidet, så det omfatter mærkerne Boss, Iceman og Hound.
- Der er både tøj i den stilfulde, klassiske afdeling og i den mere afslappede casual stil. Og man kan se eksempler på begge dele på konfirmandaftenen, fortæller Louise Thiesen Nielsen.
Dertil kommer, at der også er flere størrelser at vælge mellem i år, hvor kunderne kan finde alt fra størrelse XS til størrelse XXXL på hylderne.
Modeshowet den 8. februar varer cirka en halv time, hvorefter der er god tid til at prøve tøjet og få hjælp og vejledning til den store beslutning.
Der er plads til cirka 130 deltagere ved konfirmandaftenen. Billetter sælges for 25 kroner i butikken eller på hjemmesiden www.zophie-oliver.dk.
Arrangementet trækker traditionelt fulde huse, så det er en fordel at være i god tid.

Publiceret 28 January 2012 17:15