34-årige varetægtsfængslet for vold

VOLD: Den 9. januar i år opsøgte en 34-årig mand sammen med to medgerningsmænd en mandlig elev på Haslev Gymnasium.
De tre gerningsmænd gav eleven adskillige slag og som følge deraf skader.
Den 34-årige blev i søndag morgen anholdt i Haslev og senere på dagen fremstillet i grundlovsforhør sigtet for vold.
Han blev varetægtsfængslet indtil 23. februar, oplyser Sydsjællands Politi.
Betjente beslaglagde køgensers bil - Haslev.
Politiet standsede i søndag kl. 12.20 en 23-årig mand fra Køge, da han kom kørende ad Jernbanegade i Haslev. Det viste sig, at manden havde fået frakendt sit kørekort. Desuden havde han yderligere to sager om frakendelse af kørekort fra 2010 og 2011. Derfor blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.
pm
 

 

null

Publiceret 30 January 2012 10:00