De 11 piger og drenge fra Bøgely Børnehave afleverede tilsammen 42 gode gerninger til bibliotekar Elisabeth B. Nielsen. Foto: Dorthe Andresen

De 11 piger og drenge fra Bøgely Børnehave afleverede tilsammen 42 gode gerninger til bibliotekar Elisabeth B. Nielsen. Foto: Dorthe Andresen

Børn afleverede gode gerninger

11 børn fra Bøgely Børnehave afleverede tilsammen 42 gode gerninger på børnebiblioteket i Vojens

Af
Af Dorthe Andresen

11 piger og drenge fra Bøgely Børnehave var mandag formiddag på besøg på børnebiblioteket i Vojens. Og det var de blandt andet, fordi de skulle aflevere en bunke gode gerninger til bibliotekar Elisabeth B. Nielsen, der stod klar til at tage imod de mange sedler.
For børnene havde tilsammen udført 42 gode gerninger - lige fra at synge en sang hos Salon Hänel over fejning af indkørsel til indsamling af affald.
Baggrunden for de mange gode gerninger er Danmarks Indsamlingen 2012, som kan følges på DR på fredag. For i forbindelse med Danmarks Indsamlingen har landets børnebiblioteker, DR Ramasjang og Lego Fonden bedt alle landets børn om at gøre gode gerninger. Og for hver eneste gode gerning donerer Lego Fonden 25 kroner til indsamlingen.
Så børnene i Bøgely Børnehave har med deres 42 gode gerninger bidraget med hele 1050 kroner til indsamlingen.

Publiceret 30 January 2012 12:00