Flugtbilist fanget i Roskilde

En 19-årig flugtbilist blev lørdag kort efter klokken 17 fanget af politiet i Roskilde. Den 19-årige mand kørte frem i en personbil ved Maglehøjen selvom, han havde ubetinget vigepligt. Han kørte direkte ind i en anden bil, som blev ført af en 58-årig kvinde fra Roskilde. Efter uheldet flygtede den 19-årige fra stedet. Vidneforklaringer førte politiet frem til den 19-årige, der kommer fra Roskilde. Da politiet fandt frem til ham, viste det sig, at han ikke havde noget korekørt. Han er nu sigtet for at køre bil uden førerret, for ikke at overholde vigepligt og for at flygte fra uheldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 30 January 2012 10:15