Alex Steinbach (lilla trøje) ikke kun fortalte, men gav også mulighed for at føle på et kamera.

Alex Steinbach (lilla trøje) ikke kun fortalte, men gav også mulighed for at føle på et kamera.

Fotoentusiaster besøgte fotohistorisk museum

Interessen var stor for at se på kameraer af ældre dato

Af
Af René Holm

Tirsdag i sidste uge drog en flok på syv fotoentusiaster til Agerskov. Her tog indehaver af fotohistorisk museum Alex Steinbach imod.
Efter en kort introduktion om sig selv, fortalte Alex om en stor del af de mange apparater som han har stående i museet.
Til mange af historierne var der knyttet en speciel historie om hvordan Alex har fået fat i nogle af de specielle kameraer og andet tilbehør som pryder de mange montre på de omkring 160 m2 som indeholder udstillingen. Dog er den plads langt fra nok må Alex erkende:
- Nej jeg har så meget udstyr at jeg har flere kasser stående på lagre rundt omkring.
I april måned vil en del af montrerne være tomme for der skal han lave en særudstilling i Cittipark i Flensborg.
Fotoklubben som kalder sig Sydvest Fotoklub blev oprettet omkring sommerferien sidste år. Siden har klubben fået lidt rodfeste og har blandt andet en aftale om at benytte lokaler i Tønder Frivilligcenter på Fabriksvej.
- Klubben er tiltænkt som en erfagruppe eller et forum, vi er ikke en klub med bestyrelse og kontingent, forklarer Jørgen De Blanck Nielsen og tilføjer:
- Vi ønsker ikke skulle bruge en masse tid på papairarbejde, vi vil hellere ud og tage nogle billeder.
Derfor var turen til Agerskov også tiltænkt som en inspirationstur, hvor medlemmerne kunne se på nogle af de første kameraer som er blevet produceret, op til de første versioner af nutidens digitale versioner.
- Vi er ikke en lukket gruppe, hvis der er interesserede som vil være med skal de være velkomne til at dele deres pation, hvad enten det er nybegyndere eller rutinerede fotografer. Man behøver heller ikke et spejlrefleks kamera for at være med, slutter Jørgen.

De Forskellige kameraer blev nærstuderet, her er det Jørgen De Blanck Nielsen (tv) der nærstuderer et kamera imens Alex Steinbach fortæller om det Foto: Henriksfoto.dk

De Forskellige kameraer blev nærstuderet, her er det Jørgen De Blanck Nielsen (tv) der nærstuderer et kamera imens Alex Steinbach fortæller om det Foto: Henriksfoto.dk

Publiceret 30 January 2012 11:00