Huskunstnerprojekt på Uglegårdsskolen

SOLRØD: 6.a på Uglegårdsskolen i Solrød har netop holdt fernisering på et værk, de har fremstillet i tæt samarbejde med billedkunstner Hanne Linde og billedkunstlærerne Eva Vedsø og Kirsten Borritz.
Projektet er bevilget af Statens Kunstråd. Her kan man ansøge om at få en anerkendt kunstner ud som underviser på et projekt. Det er et sådant undervisningsforløb 6.a har gennemgået. Eleverne har arbejdet med farvelære, iagttagelsestegning, kunsthistorie, improvisation, kreativitetsudvikling og formidlingslære.
- Selve værket er en mobile, der er ophængt i storrum Jorden. Det er en abstraktion i 3D over elevernes kroppe formidlet som skygger i abstrakt form, forklarer Kirsten Borritz.
pm

Publiceret 30 January 2012 17:30