KØS danner ramme om koncerten søndag eftermiddag. (Foto Lea Nielsen).

KØS danner ramme om koncerten søndag eftermiddag. (Foto Lea Nielsen).

Koncert med 35 klassiske MGK-studerende

KØGE: Ikke færre end 35 klassiske MGK-elever fra hele Sjælland samles søndag den 5. februar kl. 16.17 for at spille koncert på KØS - Køge Skitsesamling.
Koncerten er et resultat af de kursusweekender, som har været en del af de studerendes MGK-forløb i denne sæson.
I forbindelse med omstruktureringen af landets mange Musikalske Grundkurser var det med stor glæde, at Køge MGK sidste år blev udpeget til at være MGK-center for hele Region Sjælland og Bornholm.
Et af det nye MGK-centers vigtigste mål var at skabe et inspirerende og mulighedsrigt miljø, hvor de mere end 100 unge og allermest talentfulde klassiske og rytmiske elever i regionen kunne mødes for at spille sammen.
Nu er de klassiske elever klar til at lade musikken klinge i et imponerende koncertprogram, der byder på en klaverkvartet og en klarinetkvintet af Mozart, Paganini for violin og guitar, tidlig musik for messingensemble, barokmusik af Telemann, tværfløjtekvartetter, ny musik af den danske komponist Ib Nørholm og meget mere.
Der er gratis adgang til koncerten.
pm

Publiceret 30 January 2012 16:15