En glat Kongevej sendte lørdag omkring klokken 14.15 en 37-årig kvindelig bilist i grøften. Arkivfoto

En glat Kongevej sendte lørdag omkring klokken 14.15 en 37-årig kvindelig bilist i grøften. Arkivfoto

Røg af vejen:

Glat føre fik kvinde til at gasse op

En kvindelig bilist kom lørdag galt afsted på Kongevejen ved Rørtang

En 37-årig kvinde kom lørdag ved 14-tiden noget galt afsted på Kongevejen, da hun på grund af glat føre mistede herredømmet over sin bil, oplyser vagtchef Michael Gaml fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen/Helsingør.

Dækkene slap grebet

Kvinden kom ved 14-tiden kørende ad Kongevejen i sydgående retning, da hun ved Rørtang i Snekkersten pludselig mærkede, hvordan dækkene slap deres greb i asfalten.

Trådte på speederen

Det glatte føre fik kvinden til at reagere med at træde på bilens speeder, hvilket gjorde, at bilen tog sig en snurretur, og sendte hende i grøften:

"Kvinden fik trådt på speederen istedet for at slippe, som man skal gøre i den situation," siger vagtchefen.

Udover at få skrammet sin bil, kom kvinden ikke selv til skade ved uheldet, forlyder det fra politiet overfor Lokalavisen/Helsingør.

null

Publiceret 30 January 2012 08:30