38 årig stjal ansigtscremer

Af
ark

En 38 årig mand blev i mandags anholdt efter en tyvetogt i en forretning i Frihedens Butikscenter.
Manden gik lidt før kl. 16.00 ind i en dagligvarebutik i centret, hvorfra han stjal flere ansigtscremer. Cremerne gemte han i sin jakke.
Manden gik for en kort stund rundt og forlod derefter butikken uden at betale for varerne.
Personalet nåede dog at tilbageholde den 38 årige og tilkaldte politiet. Manden erkendte at have stjålet. Han er sigtet for tyveri men løsladt efter afhøringen.

Publiceret 01 February 2012 14:51