Man kan nu læse Lokalavisen Budstikken døgnet rundt på alle mulige platforme. Foto: Dorthe Andresen

Man kan nu læse Lokalavisen Budstikken døgnet rundt på alle mulige platforme. Foto: Dorthe Andresen

Din avis er i telefonen

Der var engang, hvor aviser kun var af papir. Nu kan du læse din lokale avis på nettet, på din mobil og på din tablet døgnet rundt.

Af
Peter Rasmussen

- Hallo - det er din lokalavis. Nu skal du bare høre, hvad der sker i dit lokalområde... Okay, det var nok at stramme den lidt, for helt så energisk er Lokalavisen Budstikken ikke blevet endnu. Men hvis du henter en såkaldt "app" på én af vore hjemmesider, så kan du i ro og mag læse de seneste lokale historier på din mobiltelefon - eller på din tablet, hvis du er den stolte ejer af sådan en. De seneste nyheder og lokale historier er aldrig længere væk end den nærmeste computer. Det samme gælder Web-TV, som du også finder på siderne. Hver eneste dag opdateres avisens websites med stort og småt fra vort lokalområde. Alt sammen serveret fra din lokale redaktion i Vestergade 15B i Varde. Hvis du er til netversionen, skal du taste varde.lokalavisen.dk, hvis det er Varde-siden, du gerne vil læse, og esbjerg.lokalavisen.dk, hvis det er Esbjergs hjemmeside, du ønsker at udforske. Hvis du gerne vil læse avisen på din mobil, så kan du hente den såkaldte QR kode på den hjemmeside, du ønsker at læse på mobilen. Hvis du ikke tidligere har hentet koder, skal du først have et program, som kan læse disse. Det er gratis og kan hentes i app-store eller Android Market. Det kunne for eksempel være programmet i-nigma. Med dette program aktiveret på mobilen, fører du blot kameraet hen over den "QR kode" som du kan se på websitet - og her på siden. Så har du i løbet af et øjeblik lokalavisen på telefonen. Servicen koster naturligvis intet - udover hvad du betaler for datatrafik på din telefon.


Hvis du skal hente Budstikkens QR kode skal du ind på én af vore websites - eller du kan finde den her ved artiklen.

Hvis du skal hente Budstikkens QR kode skal du ind på én af vore websites - eller du kan finde den her ved artiklen.


Med et kodelæser-program - F.eks i-nigma - aktiveret, kan du hurtigt scanne koden på skærmen eller herunder.

Med et kodelæser-program - F.eks i-nigma - aktiveret, kan du hurtigt scanne koden på skærmen eller herunder.

Publiceret 01 February 2012 07:00