Ofte efterlignet, aldrig overgået! Med Sanne Salomonsen er der lagt op til endnu en stor rockoplevelse i Teltet i år

Ofte efterlignet, aldrig overgået! Med Sanne Salomonsen er der lagt op til endnu en stor rockoplevelse i Teltet i år

Endnu flere navne i Teltet

Nu er næsten alle artisterne til Teltet i Randers Ugen 2012 forhandlet på plads.

Udover hvad der tidligere er blevet offentliggjort, bliver der også gensyn med Lars Lilholt Band & Copenhagen Drummers, Kim Larsen & Kjukken, Smokie, Johnny Madsen, Sanne Salomonsen og Danser Med Drenge. Derudover besøger Queen Of Denmark Teltet for første gang

Af
dinavis@dinavis.dk

Lars Lilholt Band & Copenhagen Drummers gentager succesen fra 2011 med den fantastiske koncert, de gav i Teltet. De seks energibundter fra Copenhagen Drummers bliver sluppet løs sammen med Lilholt Band i et forrygende samspil.
Repertoiret er som sædvanlig en blanding af de ”sikre træffere” og et udpluk af nyskrevne sange, så med en kombination af nyt og gammelt vil ”De lyse nætters orkester” igen i år byde på den magiske stemning, som kan opleves i en fortættet sommeraften ved Gudenåens bred i selskab med Lars Lilholt Band.
Endnu et gensyn med Teltets Publikumstræffer nummer ét. Denne folkekære Nationalskjald Kim Larsen og hans band gennem 16 år Kjukken har gennem vinteren arbejdet i øvelokalet med en stribe nye sange, og måske vil en eller flere af disse sange være med på repertoiret til sommer.

Johnny og Sanne

Johnny Madsen har for længst stadfæstet sin position som en ener på den hjemlige musikscene og er en fast tradition på Teltets program. Helt naturligt, for Teltets publikum elsker Johnny Madsen, og det gengældes i rigt mål. Han er gået fra upåagtet banjospillende folkemusiker til decideret nationalklenodie, der i kraft af sit gedigne håndværk og vedholdende slid på landevejene høster sine anerkendelser blandt et stort og trofast publikum landet over.
Rock Mama er tilbage i Teltet. Sanne Salomonsen tager nu for alvor hul på sit femte årti i toppen af dansk musik. Den populære sangerinde er nemlig klar med første single fra det album, der følger op på comebacksuccesen ”Unico” fra 2009.
På ”Dæmoner” er der skruet op for fart og power, og det erfarne øre vil bemærke, at der bliver trukket tråde helt tilbage til Sneakers. Det er tydeligt, at Sannes stemme er tilbage for fuld kraft.
Sanne Salomonsen er for længst blevet en institution i dansk rockmusik, hvor hun i flere år har forført danskerne med sin på én gang kraftfulde og melankolske stemme.

Gamle kendinge

Smokie´s originale lyd er så karakteristisk, at den har holdt bandet på toppen af poppen i mere end 20 år, og Smokie er still going strong og holder koncerter verden over. Smokie selv siger, at lyden er som fastfood-kæden Kentucky Fried Chickens opskrift: Hemmelig.
Hvem kan ikke nikke genkendende til klassikere som ”Living Next Door To Alice”, ”Oh Carol” og ”Needles and Pins”,
Nu er der igen en enestående chance for at opleve og høre Danser med Drenges nyeste numre i Teltet, samt selvfølgelig alle de største hits. Det kan altid mærkes, når Rie Rasmussen står på scenen overfor de mange trofaste fans.
 “We Are the Champions”, “Bohemian Rhapsody” og “Radio Ga Ga”. Sangtitler der giver flashback til fællessang på Wembley Stadion, dengang Freddie Mercury og Queen regerede rocken.
Nu genopliver Queen Of Denmark alle de mange hits live og skaber stadionstemning i Teltet. Queen of Denmark leverer den ikke ukomplicerede musik på den mest album- og naturtro måde med kor og guitarsoli, der er nøje afstemt.

Publiceret 01 February 2012 10:42