Endnu ingen afklaring om togulykke

Af
Af Susanne Dige Krebs

Hvad der gik galt, da en 26-årig mand fra lokalområdet,i går eftermiddags, blev dræbt af et tomt passagertog på strækningen mellem Ribe og Esbjerg, er endnu uvist.
Manden blev tilsyneladende ramt af toget, da han ville krydse jernbaneoverskæringen i Sejstrup på knallert.
Ifølge Banedanmark fungerede bomme og lygter upåklageligt.

Toget kørte mellem 80 og 100 km/t og den yngre mand var dræbt på stedet.

Presseansvarlig fra Ribe Lokalpoliti Jacob Rindom kan heller ikke tilføje yderligere.
- Jeg ved, at der er lavet flere undersøgelser, og man er stadig i færd med at klarlægge omstændighederne omkring ulykken, og der vil sandsynligvis gå et stykke tid, før vi har de endelige resultater, oplyser Jacob Rindom.

Publiceret 01 February 2012 10:00