Kommunaldirektør Henrik Græsdal fik en meget kort karriere i Haderslev kommune.

Kommunaldirektør Henrik Græsdal fik en meget kort karriere i Haderslev kommune.

Er fortid næsten før han blev nutid

Næsten før han fik indtaget sit kontor på rådhuset er kommunaldirektør Henrik Græsdal fortid i Haderslev

Af
Af Peter Rasmussen

Der er gang i svinggdøren i Haderslev kommune i denne tid. Alligevel kommer det nok som en overraskelse for de fleste at den nyansatte kommunaldirektør allerede er fortid i kommunen. Dermed fik Henrik Græsdal ikke engang tre måneder i jobbet. 
Haderslev kommune skiriver onsdag formiddag i en kortfattet pressemedelelse:
"Haderslev Kommune indgår fratrædelsesaftale med kommunaldirektøren
Haderslev Byråd har på sit møde i aftes besluttet at indgå en fratrædelsesaftale med kommunaldirektør Henrik Græsdal.
Baggrunden for aftalen er en gensidig enighed om, at direktionsarbejdet vurderes forskelligt samt vanskeligheder i forbindelse med flytning af kommunaldirektørens familie.
 
Aftalen indebærer, at Henrik Græsdal fratræder sin stilling med udgangen af februar, og at han er fritstillet fra dags dato.
 
Som et led i aftalen ønsker parterne ikke yderligere at kommentere sagen".
Trods den verbale mundkurv, som parterne har givet sig selv og hinanden på, bekræfter borgmester Jens Christian Gjesing i dag overfor dagbladet JyskeVestkysten, at man skal betale Græsdal 18 måneders løn - hvilket ifølge dagbladet er 1,7 millioner kroner.

Publiceret 01 February 2012 10:05