Tanja Silich – har det fortræffeligt i en helt anden rolle i livet. Det er et år siden, hun startede op med egen klinik.

Tanja Silich – har det fortræffeligt i en helt anden rolle i livet. Det er et år siden, hun startede op med egen klinik.

Et travlt og herligt år

Tanja Silich har det glimrende i helt anden rolle og hverdag

Af
dinavis@dinavis.dk

I en årrække var hviderussiske Tanja Silichs hverdag bygget op om håndbold som stregspiller på Randers HK's ligahold. Da Viktoria, nu tre og et halvt, kom til verden, blev hverdagen en helt anden.
Håndboldskoene blev lagt på hylden og Tanja gik andre veje end rundt om modstandernes forsvarsspillere. For et år siden startede hun op som massageterapeut med egen klinik i Dansk Fitness i Jernbanegade.
Og det er blevet en succes,
”Det er spændende. Meget spændende. Også selv det bliver til nogle lange dage,” siger Tanja, der er på klinikken tre dage om ugen, hvor hun har faste kunder, der er kommet hos hende lige fra første arbejdsdag, og ellers kører ud på virksomhedsbesøg og behandler medarbejderne der.
Og hun kan lide jobbet.
”Fornemmelsen at kunne gøre noget for andre og hjælpe andre er helt fantastisk. Når en kunde efter et par behandlinger kommer og takker mig, fordi mine behandlinger har hjulpet og taget kundens smerter – ja, den følelse er bare så dejlig og meget svær at beskrive,” siger Tanja Silich, der har brugt veteranen Birte Rasmussen som mentor.
”Hun har lært mig utrolig meget. Noget, jeg bruger hver dag, ” siger Tanja, der ikke er færdig med at lære mere. Hun læser nemlig stadig sygdomslære og anatomi i Århus.
Og Randers HK-håndbold?
”Jeg har været i hallen én gang – til en Champions League-kamp. Det er alt, men jeg kan da godt af og til savne samværet med tøserne – men jeg savner bestemt ikke de mange ugentlige træningspas og de mange rejser,” siger Tanja, der nu koncentrerer sig om familien og klinikken..
”Jo, det har været travlt  Der skal nogle gange løbes stærkt, men jeg synes, det er herligt,” siger Tanja.

Publiceret 01 February 2012 10:52