Frosten er gået i jorden. Men fodboldspillerne i HOG har taget fat på en ny sæson. Privatfoto

Frosten er gået i jorden. Men fodboldspillerne i HOG har taget fat på en ny sæson. Privatfoto

God opstart for HOG Fodbold

Seniorherrer og U19 drenge indledte lørdag eftermiddag forårets træning ved HH-hallen. Knap 40 seniorer og U19 spillere var mødt frem til den første træning og blev efter en let omgang træning på den frosthårde bane budt på suppe i klubhuset. Omkring 20 spillere fra såvel senior som U19 havde meldt afbud til dagens træningsopstart.
Efter suppen fortalte seniorudvalget og trænerne om deres mål for den kommende sæson. HOG senior har i foråret hold i serie 2, serie 4 og serie 5 og så der et hold i U19 drenge A.
Serie 2 trænes fortsat af Dennis Hyldgaard og Rasmus Saugmann og med Max Hermann og Sofus Kaalund som holdledere.
Serie 4 får ny træner, Jesper Lysholm, der tidligere har trænet i HOG, og han får Tobias Jensen, der sidste år var træner for 3. holdet, som assistenttræner. Holdet har Henrik Gertz som holdleder.
Ny træner for serie 5 er Christian Lorenzen, der suppleres af Team Senior formand Kim Hansen.
U19 drengene trænes af Tage Lausdahl og spiller som et hold under holdsamarbejdet Four Stars 8382.
Team Senior består foruden formand Kim Hansen, af Andreas Dyrborg, Thomas Dyrborg og Henrik Gertz.
Team formanden og udvalgsmedlemmerne fortalte om deres forberedelser til den nye sæson og bød velkommen til de mange fremmødte og udtalte, at de da gerne så endnu flere nye og gamle ansigter til de kommende træningsaftener tirsdage og torsdage kl. 19.00.

Den Klassiske suppe afsluttede første træningspas. Privatfoto

Den Klassiske suppe afsluttede første træningspas. Privatfoto

Publiceret 01 February 2012 21:00