Brian Nuppnau og Ryan Kjær Kristensen med den 155 kilo tunge sildehaj, som dog ikke skal serveres på Hotel Kronprinds Frederiks fiskeaften. Foto: Peter Friis Auzen

Brian Nuppnau og Ryan Kjær Kristensen med den 155 kilo tunge sildehaj, som dog ikke skal serveres på Hotel Kronprinds Frederiks fiskeaften. Foto: Peter Friis Auzen

Lad fisken sætte tænderne i dig

Ryans Fisk i Gårslev står bag, når Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia præsenterer sine fiskeaftener

Af
Peter Friis Autzen

Fredag og lørdag den 3. og 4. februar disker Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia op med et usædvanligt veldækket fiskebord. Det sker ved det årligt tilbagevendene fiske-arrangement, hvor hotellets og restaurantens gæster kan sætte tænderne i næsten uendeligt mange spændende retter.
Ryan Kjær Kristensen og Brian Nuppnau fra Ryans Fisk har leveret de mange råvarer.
- Og vi er også med til at lægge menukortet, fortæller Brian Nuppnau.
De to fiskemænd glæder sig til aftenerne, hvor de er med og går rundt blandt de spisende gæster for at fortælle om retterne og råvarerne.
- Jeg har været fiskehandler i 23 år og har prøvet det meste. Men denne form for kundekontakt er rigtig spændende og meget lærerig for os. Og gæsterne synes heldigvis også, at der er interessant at høre, hvor østersen kommer fra, eller hvor fisken er fanget. Og så er det jo altid spændende at se folk, der smager på noget de aldrig har smagt før, siger Ryan Kjær Kristensen.
- Ja, for eksempel er havtaske-lever det helt store nu. De færreste har smagt det. Men de, der har, er vilde med det, tilføjer Brian Nuppnau.

Fiskfiskfisk

De to fiskemænd er stolte af deres fag og deres produkter.
- Arrangementer som det her er altid velbesøgt. Det er nok en god idé at bestille bord, hvis man vil være sikker på at få plads. Det beviser, at mange gerne vil udvide horisonten mht fisk, og vi har da også flere og flere interesserede kunder, når vi er rundt med arrangementer eller med fiskevognen. Men vi håber at gøre endnu flere glade for fisk. Og vi ved, at der findes noget for enhver smag, siger Ryan Kjær Kristensen.
Han og Brian Nuppnau samarbejder med flere virksomheder og restauranter om at udvide fiskesortimentet. Og de er ofte med til at lægge menuen for et par måneder ad gangen, så den altid er ajourført med sæsonens bedste fisk. På Hotel Kronprinds Frederik fører det samarbejde blandt andet til retter som trøffel-marineret sværdfisk, tequila-marineret stegt ål og pernod-flamberet rødfisk.

Den store haj samlede et stort publikum, da børnehaven her kom forbi Ryans Fisk. Der blev rørt, råbt wow og sagt Adwr.
Foto: Peter Friis Autzen

Den store haj samlede et stort publikum, da børnehaven her kom forbi Ryans Fisk. Der blev rørt, råbt wow og sagt Adwr. Foto: Peter Friis Autzen

Uhauha, sikke en stor mund du har, synes knægten her at tænke. Foto: Peter Friis Autzen

Uhauha, sikke en stor mund du har, synes knægten her at tænke. Foto: Peter Friis Autzen

Publiceret 01 February 2012 12:00