Lokal tennisspiller blev jysk mester

Christopher Wejs fra Sønderborg Tennis Klub (STK) blev i weekenden jysk U14-mester, da han sammen med sin makker fra Skovbakken vandt finalen i herredouble.
Udover Christopher Wejs havde STK også Julie Hørlück Eriksen i U14-singlefinalen og Andreas Wejs i finalen i U16-herredouble. Begge kunne rejse hjem med sølvmedaljer.
Derudover var der bronze til Andreas Wejs i U14, Christopher Wejs i U14 og Christian Andersen i U12B.
Sønderborg Tennis Klub stillede med 12 spillere til det jyske mesterskab, og det er det højeste antal i flere år.

Publiceret 01 February 2012 09:45