Opera for børn

KulturØen i Middelfart byder på troldesang med fart over feltet

Trold kan tæmmes - det ved vi fra Shakespeare. I Musikteatret Undergrundens børneopera af samme navn, er det dog ikke en ung kvindes temperament, der skal tøjles. Derimod kan man opleve et nutidigt eventyr, hvor den klassiske operamusik serveres i børnehøjde. Forestillingen er fuld af frække trolde og kvikke prinsesser i en fortryllet operaskov - sunget og spillet med høj energi, masser af humør og musikalitet. En lille opera om venskab, forkælelse og om at tage et ansvar. Og så er det en historie om at opføre sig ordentligt.
Forestillingen spiller på KulturØen lørdag den 11. februar kl. 10.30 og varer ca. 40 minutter. Billetter til forestillingen koster 25 kr.

Publiceret 01 February 2012 08:00