Pandekager i naturskønne omgivelser ved søen

Kvie Sø har gennem årtier været et yndet udflugtsmål på solrige sommerdage, hvor børnene elsker at bade i den populære sø. Men Kvie Sø er andet end dejligt badevand.

Af
Kim Schou

Pandekagehuset Kvie Sø ligger ved et børnevenligt natursmukt område i Vestjylland, hvor er der er rig mulighed for en frisk gåtur rundt om søen. Restauranten har åbent både vinter og sommer, og byder på hollandske madpandekager samt lækre belgiske øl året rundt. - Udover restaurant tilbyder vi selskaber i både yurt og selskabslokaler, hvor der enten serveres pandekagebuffet(Ikke i yurten) eller traditionel dansk mad, fortæller Herreen Vermeulen fra Kvie Sø. I løbet af året holdes der forskellige arrangementer såsom brunch og ølsmagning. Nogle sommeraftener har man arrangeret live musik, som spreder en rigtig hyggelig stemning. Kvie Sø byder på lidt til hver en smag.

Publiceret 01 February 2012 14:00