Politiet fik flere anmeldelser om tricktyverier tirsdag i Haderslev.

Politiet fik flere anmeldelser om tricktyverier tirsdag i Haderslev.

Pengene forsvandt i H&M

Tricktyve var på spil flere steder i Haderslev i går. Hos H&M fik en kvinde stjålet pung med kort og kontanter

Af
Af Peter Rasmussen

Syd- og Sønderjyllands politi modtog tirsdag flere anmeldelser om tricktyverier. Ét af disse fandt sted hos H&M i gågaden ved 14.00 tiden.
Her fik en 65 årig kvinde stjålet sin pung op af en rygsæk. Pungen indeholdt diverse kort og 700 kroner.
- Vi har fået et signalement af tyven. Det var en yngre kvinde, 165-170 centimeter høj, almindelig af bygning med solbrændt hud og mørkt hår - eventuelt af udenlandsk oprindelse. Hun var iklædt en blå eller türkis sportsjakke, fortæller vicepolitiinspektør Knud Kirsten fra Syd- og Sønderjyllands politi, som gerne hører fra vidner, som eventuelt kender tyvens identitet.
Senere på eftermiddag var der ligeledes et tricktyveri i postbutikken ved SuperBest.

Publiceret 01 February 2012 09:20