Tabt stige årsag til trafikuheld

KØGE: En tabt stige var tirsdag formiddag årsag til en trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen.
Kl. 09.17 fik politiet en melding om, at en bil var kørt ind i autoværnet.
Det viste sig ved ankomsten til uheldsstedet, at en 20-årig mand fra Agedrup som fører af en varebil tabte en stige under kørsel i nordlig retning.
En 48-årig kvinde fra Høng kørte bag varebilen og nåede at undvige den tabte stige, men mistede ved undvigemanøvren herredømmet over sin personbil, der røg ud og ramte autoværnet i midterrabatten.
Der skete heldigvis kun materiel skade ved uheldet.
Føreren af varebil kan formentlig se frem til en bøde for ikke at have sikret stigen tilstrækkeligt under kørslen.
pm

null

Publiceret 01 February 2012 11:00