Tyve stak af fra politiet

Politiet efterlyser to unge mænd, der formodes at stå bag flere indbrud i Sønderborg

Af
Mikkel Hansen

Det lykkedes i går formiddags to indbrudstyve at undslippe politiet i Sønderborg.
Politiet har længe ledt efter et par unge mænd, der under forskellige påskud ringer på døre i Sønderborg i dagtimerne. Sandsynligvis for at undsøge om der er nogen hjemme, før de begår indbrud.
I går fik politiet endnu en anmeldelse om de to unge mænd, og en patrulje blev sendt til området ved Borrevej og Stationsvej. Da de unge mænd får øje politiet stikker de af, og det lykkedes dem at undslippe gennem et nærliggende kolonihaveområde.
I forbindelse med flugten smider de bl.a. en pung og et pas fra sig. Det viser sig, at stamme fra et indbrud på Slåenhegnet i Sønderborg.
- Vi har hørt om dem flere gange, og vi er rykket ud hver gang, men vi har aldrig været så tæt på at fange dem før, oplyser Arne Riis fra Sønderborg Politi.
Politiet leder nu efter de to mænd blandt gamle kendinge, men beder også borgerne om hjælp.
De to mænd beskrives således:
A: 16-18 år af udenlandsk herkomst, iført en sort Northface jakke, blå træningsbukser, hvide kondisko og en blå tophue.
B: 16-18 af dansk herkomst, smalt arret/bumset ansigt, iført grå jakke, blå jeans, hvide Nike-sko og en grå rygsæk.
Sønderborg Politi kan kontaktes på tlf. 114.

Publiceret 01 February 2012 10:14