Arkivfoto

Arkivfoto

Vidne forpurrede indbrudsforsøg i Bilka

To unge mænd blev opdaget, da de knuste en rude i Bilka i Greve

Af
Martin Warming

Martin Warming

Et vidne forpurrede sent tirsdag aften et indbrudsforsøg i Bilka i Greve.

Politiet fik kort efter klokken 23 en anmeldelse om, at to unge mænd havde knust en rude i indgangspartiet til supermarkedet og var gået indenfor.

Men inden politiet nåede frem, flygtede to gerningsmænd fra stedet på én knallert i retning mod Gersagerparken.

De to personer beskrives som unge mænd af anden etnisk oprindelse end dansk. Den ene var iført mørkt tøj, mens den anden havde en rød trøje på.

Begge mænd talte dansk med udenlandsk accent.

Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der kan give oplysninger om identiteten på de to personer. Politiet kan kontakts på telefon 1-1-4.

Publiceret 01 February 2012 10:11