Koncerten på Værket 5. februar henvender sig til alle, der er vilde med tango

Koncerten på Værket 5. februar henvender sig til alle, der er vilde med tango

Vild med tango

Spansk tango-ensemble og to tangodansere præsenterer tangoens glans og pragt ved en koncert på Værket i Randers søndag 5. februar

Af
dinavis@dinavis.dk

Eftermiddagskoncerten er arrangeret af Kammermusikforeningen Brage og henvender sig til alle, der er vilde med tango. Camerata Virtuosi bringer med sit orkestrale arrangement et frisk pust til den traditionelle tango, som er karakteriseret af et lidenskabeligt sprog, fuld af sensualitet og melankoli.
”Ved koncerten, der er dedikeret til den argentinske tango og dens udvikling, vil vi hylde de to store komponist-personligheder Carlos Gardel og Astor Piazzolla,” fortæller leder af Camerata Virtuosi, Joaquin Palomares, som er en af Spaniens førende violinister.
Carlos Gardel (1890-1935) anses for kongen af den traditionelle og populære argentinske tango. Han skabte mange udødelige sange, blandt andet ”El dia en que me quieras”, ”Volver” og ”Melodia de Arrabal”, ofte til tekster af sin nære ven A. Lepera.
Astor Piazzolla (1921-1992) repræsenter udviklingen fra den traditionelle til den moderne tango. Piazzolla har beriget tangoen ved at blande den klassiske tangos form med indflydelse fra jazz og sin egen fantasi og personlighed.

Giver tangoen en ny identitet

Camerata Virtuosi præsenterer tangoen med seks musikere på strygeinstrumenter – to violiner, cello og kontrabas - samt bandoneón og klaver. Det er anderledes end den traditionelle form, og ensemblet giver derved tango-musikken en ny identitet.
De medvirkende dansere, Matias og Magda, har blandt andet vundet en andenpris ved verdensmesterskaberne i tango i 2008.

Publiceret 01 February 2012 10:27