Randers :

Brød ind hos sovende familie

Af
Dan Jensen

En eller flere tyve brød i nat ind hos en sovende familie i Randers.
Indbruddet skete ved halv fire tiden i en villa på Rødkløvervej.
En kvinde, der sov på 1. salen, hørte støj og så lys fra en lommelygte, hvorefter hun fik ringet til sin mand, der var på arbejde.
To børn sov i kælderen under indbruddet, hvor der blev stjålet pc`ere og en skindjakke. Også hus- og bilnøgle blev stjålet.
Politiet gik spor med hunde i området, og har sikret sig tekniske spor i sagen som nu efterforskes nærmere.
Også på Frejasvej i Randers var der indbrud i en villa. Det skete i aftes, og udbyttet var smykker og frimærkesamling.

Publiceret 01 February 2012 10:11