Avedøres Thomas Petersen scorede et fremragende mål direkte på frispark mod B 1903 i lørdags.

Avedøres Thomas Petersen scorede et fremragende mål direkte på frispark mod B 1903 i lørdags.

Avedøre i skæbnekamp

Skal pilen pege op eller ned - Avedøre møder topholdet Frem på lørdag

Hvis Avedøre fortsat skal bevare drømmen om at rykke p i 2. division, skal holdet besejre topholdet fra Frem hjemme på lørdag kl. 13.30 på Avedøre Stadion.

Af
ebohvidovreavis.dk

Begge mandskaber har ikke fået den bedst tænkelige start på forårets kampe med pointtab på kontoen, men har alligevel bevaret pladserne som henholdsvis nummer 1 og 2 i rækken. Frem fører dog med 4 points ned til Avedøre. Ser man lidt på formkurven hos Avedøre, ser den ikke for godt ud. De seneste to kampe er blevet tabt. Skuffende 1-2 hjemme mod Ballerup/Skovlunde og i denne weekend 1-3 ude mod b1903. - Vi spillede en rigtig god indledning mod B 1903, hvor de den første halve time ikke var i nærheden af bolden, lød det fra Avedøres træner Jan Christensen efter kampen. - Jeg vil tro, at vi havde bolden i 85 % af tiden. Det blev til en enkelt chance, hvor Jesper Fosgaard fik afsluttet lige uden om opstanderen fra en fin position. Det er lige præcis den slags ting, der afgør kampe, og vi har bare ikke den skarphed i øjeblikket. Martin Nordentoft fik også en fin mulighed, da Patrick Nordahl lagde bolden tilbage til ham. Desværre strøg hans forsøg også udenom målet... - Vi har bolden meget, men har ikke den fantasi og kreativitet, som tidligere var vores adelsmærke. Det stod 0-0 ved pausen, og det var vi egentlig godt tilfreds med. Vi er fysisk gode til at løbe en hel kamp, og B 1903 havde løbet meget forgæves. Vi er ikke så gode, når der bliver lagt tryk på os med kg. og kontant fysik, og det kunne B 1903... - Jeg ved ikke, hvad der skete, men indenfor 8 minutter scorede hjemmeholdet 3 gange, og målene kom ud af ingenting. De tilspillede yderligere store chancer og fik straffespark, som målmand Michael Pedersen dog reddede. Vi fik dog møvet os tilbage i kampen, hvor Thomas Petersen scorede direkte på frispark til 1-3... - Kampen på lørdag mod Frem er en skæbnekamp. Vinder vi, er vi stadig med i kampen om oprykning. Taber vi, ser det unægtelig svært ud. Forårets kampe har vist, at 5-6 klubber har satset voldsomt med nye spillere, og der er blevet brugt mange ressourcer. Det er altid svært at møde hold, der kæmper for livet, for det bliver en spillestil, der ikke passer os. Vi er til gode baner, hvor vores kombinationer kan køre, og det skal vi tilbage til. Det er op på hesten igen og spille vores chance, også på lørdag...

Publiceret 01 May 2012 09:00