Nichlas Rønne lægger an til det første mål i perfekt balance.

Nichlas Rønne lægger an til det første mål i perfekt balance.

Det som øjnene ser

Hvidovre rejste sig med en sikker sejr på 4-0 over Birkerød

Alt afhænger af de øjne, der ser. I sidste uge tabte HIF meget overraskende til bundholdet B 93 efter en generel meget skidt indsats. Der var genvalg på stort set alle pladser til kampen mod Birkerød hjemme i fredags, og det var der en god grund til.

- Det kan gå begge veje, lød det fra træner i HIF; Per Nielsen. - Synes man, at man har leveret en skidt indsats, kan man revanchere sig, og det gjorde holdet mod Birkerød. Det er svært at være utilfreds, når et hold vinder 4-0. Vi var tvunget til at skifte Mallik Conradsen ind i stedet for Thomas Wiil Andersen, der afsonede karantæne. Mallik Conradsen kom ind og spillede en forrygende kamp, så han var den perfekte afløser... - Omkring spillet kan man ikke bedømme spillere ud fra det, de gør, når de har bolden. Man skal også se på det arbejde, de udfører, når de ikke har bolden, og her arbejder alle stenhårdt. Vi har selvfølgelig spillet bedre kampe, og der er mange fejlafleveringer, men man må ikke tage ideerne fra de offensive kræfter og bede dem om kun at spille sikkert. Så dræber man kreativiteten, og det må aldrig ske. Jeg er meget tilfreds med vores offensive spil, fejlene til trods, for de har ligget på et højt niveau i lang tid, og man kan ikke forlange, at de hele tiden kan fastholde det niveau... - Det defensive spil arbejdede fint sammen og målmand Andreas Larsen tog det, han skulle... Flotte mål Nichlas Rønne bragte HIF i front, da han fra kanten af feltet kanonerede bolden op i det lange hjørne utageligt for Birkerøds målmand. Kort efter havde Mallik Conradsen sneget sig med frem ved hjørnespark, og fik skrabet bolden i mål ved den fjerneste opstander. Kort før pausen blev det 3-0, da Jacob Ingvarsen headede et godt indlæg fra Stefan Sørensen i mål. Stefan Sørensen, der gennem lang tid har holdt højt niveau både spillemæssigt og mentalt, stod også for oplægget til 4-0, da han fandt indskiftede Mohammad Ali, der bankede bolden ind i det fjerneste hjørne. Fire flotte mål og en sikker sejr på en dag, hvor der blev begået en masse offensive fejl og misforståelser, men hvor holdet samtidig vandt en sikker sejr. Vinderen har som bekendt altid ret.ebo


I Danske Bank Skole Cup uddelte Langhøjskolen store tæv til Frydenhøjskolen ved at vinde 7-0. Kampens spiller blev kåret af rådgiver Jacob Ahrentsen fra Danske Bank. Max Wolf fra Langhøjskolen var kampens profil.

I Danske Bank Skole Cup uddelte Langhøjskolen store tæv til Frydenhøjskolen ved at vinde 7-0. Kampens spiller blev kåret af rådgiver Jacob Ahrentsen fra Danske Bank. Max Wolf fra Langhøjskolen var kampens profil.

Publiceret 01 May 2012 09:00