En runde af overraskelser

Hvidovre 2 fortsætter sejrsstimen - Rosenhøj uheldige i Solrød - Friheden i flot come-back - FC Hvidovre tabte overraskende

Det blev på mange måder en anderledes runde i seriefodbolden i Hvidovre.

Rosenhøj i Sjællandsserien tabte 0-1 i Solrød. - Det var bare så ærgerligt, fortæller holdleder Tommy Salo Nielsen. - Solrød scorede i det 90. minut i en kamp, hvor vi selv havde haft to friløbere. Martin Suder og Marco Agger havde hver en stor chance, som begge blev misbrugt. Sejrsmålet var et langskud, som vores målmand Bo Kampmann tager på en normal dag. Friheden var bagud 0-2 efter ti minutters spil mod bundholdet fra Bagsværd. - Vi viste høj moral og kæmpede os tilbage i kampen på mål af Carsten ¿Fister¿ Pedersen og Nicolaj Larsen. Jonas Linnig bragte os i front i 2. halvleg, men et kvarter før tid udlignede Bagsværd. Det sidste kvarter kom der ikke så meget ud af, så vi er tilfreds med at få et point og glade for, at vi stod sammen som hold... I serie 2 vandt Hvidovres divisionsreserver med 3-1 over B 93. Dermed er holdet suverænt i spidsen af rækken. Morten Thomsen scorede HIF"s to første mål, og Nicolai Justesen det tredie. Rundens største negative overraskelse stod FC Hvidovre for, da holdet på eget græs tabte 0-2 til Herlev. FC Hvidovre har stadig en kamp i hånden, men er nu også et point efter topholdet. ebo

Publiceret 01 May 2012 09:00