Har lov at være ked af det i Sorggruppen

Sorggruppe i Avedøre kirke hver anden onsdag

- Hvis du har mistet en ægtefælle eller en anden kær ven, kan det være en rigtig god ide for dig at være med i en sorggruppe, siger Ida Kongsbak, sognepræst i Avedøre.

Siden 2006 har psykoterapeut Lis Corneliusen været leder af en sorggruppe i Avedøre Kirke. Og lige nu er der ledige pladser i gruppen. - Alle som har gået i gruppen har fået rigtig god hjælp til at arbejde med deres sorg. fortsætter Ida Kongsbak. - Mange, som har mistet, gør den erfaring at når der er gået en tre måneder, så kan det svært for andre at forstå at sorgen stadigvæk kan fylde så meget. ¿Nu må du se at komme videre¿ siger man så! Og det er ikke lige det den sørgende har brug for at høre. I sorggruppen har man lov at være ked af det. Her opleves det også, at det hjælper at møde andre, som sørger lige som én selv. Det hjælper at opleve at man ikke er alene om at sørge! I gruppen kan man låne ord til hinanden, så at sorgen kan få skikkelse og blive lettere at håndtere! Mange af dem som har gået i gruppen har knyttet stærke bånd til hinanden, fordi de har delt noget meget dyrebart med hinanden. I Sorggruppen mødes man hver anden onsdag kl. 14-16, hvor forløbet er styret. Fra kl. 16-17 drikker man kaffe og her er samtalen fri. Det er altid onsdage i ulige uger. Hvis man har brug for at gå i sorggruppen kan man henvende sig til Lis Corneliusen på tlf. 22 41 66 67.

Publiceret 01 May 2012 09:00