Hvidovre C-løbet sponserer hjertestarter

Deltagere kan tilmelde sig på: www.mintilmelding.dk

Hvidovre Lions Club, har besluttet at lade et eventuelt overskud fra Hvidovre C løbet, der afvikles lørdag den 12. maj, gå til indkøb af en hjertestarter, til brug i en af kommunens sportshaller.

- Jeg var forleden aften til et møde i Idrætsrådet Hvidovre, fortæller Per Arild fra Lions. - Her blev det oplyst, at der mangler hjertestartere i mange af kommunens sportshaller og stadionanlæg, m.v. Det var noget af en overraskelse for mig, idet vores borgmester, på et møde med idrætsforeningerne forud for kommunevalget i 2009, lovede at der var penge sat af på budgettet til netop dette formål, og at de bare skulle købes og sættes op på de enkelte anlæg. Dette løfte kunne man altså ikke holde, så i dag mangler der hjertestartere på en række af anlæggene. - Da jeg kom hjem fra det møde, henvendte jeg mig til de øvrige medlemmer af Lions Clubben, og forelagde dem ideen om, at lade overskuddet fra løbet gå til en hjertestarter som kan placeres efter Idrætsrådets eget valg, i den hal hvor behovet er størst, og alle svarede positivt på ideen. Så det vigtigt at så mange som muligt kommer ud at løbe. Din deltagelse i løbet kan være med til at gøre en forskel. Løbet der i øvrigt har været omtalt her i avisen flere gange, finder sted den 12. maj, hvor børnene løber 2 km. kl. 9.30, og de voksne løber 1 Mil kl. 10.30. med start og mål på torvet i Hvidovre C. Der vil være fine præmier til de tre første i mil-løbet, hos h.h.v. damerne og herrerne, og alle deltagere i børneløbet vil få en medalje fra Hvidovre C, til minde om deltagelsen. Opvarmningen inden løbet vil foregå på Store Torv, og her vil en af de dygtige medarbejdere fra SATS sørge for at alle er godt varme før løberne skal ud på den smukke rute i Vigerslevparken. - Jeg håber meget at idrætsforeningerne i kommunen, nu vil kunne se, at det er vigtigt med deres deltagelse, og jeg forventer, at netop de der mangler hjertestartere på deres anlæg, vil se, at deres deltagelse giver os mulighed for at afsætte midler til at få en hjertestarter placeret på et af kommunens anlæg, slutter Per Arild, Deltagere kan tilmelde sig på: www.mintilmelding.dk

Publiceret 01 May 2012 09:00