Symfoniorkestret spiller i Strandmarkskirken.

Symfoniorkestret spiller i Strandmarkskirken.

Stort symfoniorkester spiller koncert i Strandmarkskirken

Det er ikke hver dag, man kan høre et symfoniorkester i Hvidovre, men nu har man chancen

På næste onsdag den 9. maj kl. 19.30 er der koncert i Strandmarkskirken med Hvidovre og Albertslund Symfoniorkester.

Dirigent er Erik Jakobsson og violin solisten hedder Heidrun Petersen. Hvidovre og Albertslund Symfoniorkester har haft flere samproduktioner gennem årene. De har spillet ved DR-orkesterfestivalen i marts i år og sidste år var de på turne i Island. De har også spillet med solister såsom Poul Dissing og Marilyn Mazur. Her er nu en mulighed for at høre orkestret i et stort symfonisk program. Ludwig van Beethoven: 5. Symfoni i c - mol ¿Skæbnesymfonien¿, Ralph Vaughan Williams: The Lark Ascending Romance for violin og orkester samt Richard Strauss: Blæserserenade Edward Elgar: Strygerserenade. Beethovens femte Symfoni starter med det mest berømte motiv i musiklitteraturen - en inciterende rytme; med Beethovens egne ord: ¿Således banker skæbnen på døren¿. Det var måske en galgenhumoristisk bemærkning fra hans side, symfonien blev netop skabt i den tid, hvor han indså, at han langsomt ville miste sin hørelse. En erkendelse som bragte en afgrundsdyb kraft og voldsomhed ind i hans musik. I modsætning til denne musik står ¿The Lark Ascending¿ af Vaughan Williams, som er en lyrisk transformation af et digt af Meridith om lærkens flugt over himmelhvælvet op i lyset: ¿He rises and begins to round, / He drops the silver chain of sound.¿ Vaughan Williams startede allerede i 1914 på værket og gjorde det færdigt lige efter 1. Verdenskrigs afslutning. Der er gratis adgang til koncerten, men kom i god tid.

Publiceret 01 May 2012 09:00