På billedet ses bagerst fra venstre Emilie Løvenstein Vegeberg, John Søndergård - træner - Jonas Glistrup, Emil Huseynov. Foran fra venstre ses Sara Funch Mortensen og Rasmus Glistrup.

På billedet ses bagerst fra venstre Emilie Løvenstein Vegeberg, John Søndergård - træner - Jonas Glistrup, Emil Huseynov. Foran fra venstre ses Sara Funch Mortensen og Rasmus Glistrup.

To sjællandsmestre fra Køge Judoklub

JUDO: Fem kæmpere fra Køge Judoklub deltog i østkredsmesterskaberne i Lyngby og fire kom hjem igen til Køge med medajle om halsen.
De to guld medaljevindere er erfarne kæmpere, som også er med på landsholdet og har mange inden- og udenlandske kampe bag sig, så der var også høje forventninger til dem.
Den ene Emilie Løvenstein Vegeberg, som er kandidat til EM, rykkede en vægtklasse op til -52 kg. for at få nogle flere kampe, da der på Sjælland er meget få kæmpere i hendes egen vægtklasse -48 kg. Men trods vægtforskellen kæmpede Emilie hurtigt og sikkert. Hun viste, at hun er en klasse over de øvrige kæmpere og vandt alle sine kampe med fuld score.
Den anden, Jonas Glistrup, har efterhånden haft nogle stævner i sin nye vægtklasse - 50 kg og han beviste, at han også mestre denne klasse på fineste vis. Han vandt sine første kampe overbevisende. Den sidste kamp bar præg af, at han og modstanderen, som han blandt andre træner med på Amager, kender hinanden og ingen af dem fik et afgørende kast eller greb ind. Jonas Glistrup vandt på dommerstemmer for bedste angreb.
De to bronzevindere er begge forholdsvis nye kæmpere på gulvet, men viser allerede stort potentiale i judoverdenen. Men denne dag var ikke deres dag.
Emil Huseinov havde nogle hårde kampe mod højere graduerede modstandere, men vandt dog en kamp med et flot og hurtigt kast til ippon - fuld score.
Sara Funch Mortensen mistede koncentration og gejsten og tabte nogle kampe, men vandt også en kamp i bedste stil, hvor man så lidt af hendes sædvanlige figthervilje.
Rasmus Glistrup er en dygtig judokæmper med god teknik, men kæmper lidt med koncentrationen og nerverne, når det virkelig gælder. Han lagde flot ud med en overbevisende sejr med ippon, men tabte desværre de næste kampe, så det rakte ikke til nogen medalje.
pm

Publiceret 01 May 2012 15:15