Den mindste har fået et løft

Selv de små har også brug for opdateringer, og derfor har Peugeot givet den mindste i løveflokken et vellykket facelift

Af
Martin van Dijk

UGENS BILTEST : Peugeot har haft fin succes med sin mindste repræsentant i løveflokken, Peugeot 107, som har solgt cirka 650.000 eksemplar på seks år.
Franskmændene har dog alligevel fundet, at det var tid til at opdatere den populære minibil, og derfor har Peugeot 107 fået et vellykket facelift, som kun har gjort bilen endnu bedre, og dermed rustet den til den skærpede konkurrence, som der efterhånden er i segmentet for de små og populære minibiler, hvor Chevrolet Spark de seneste år har toppet salgslisterne, mens Peugeot 107 og søstrebilerne Citroën C1 og Toyota Aygo har halset en smule efter, men stadig har ligget højt på salgslisterne.
Peugeot vil selvfølgelig gerne endnu længere op på listen, og derfor har man skruet op for niveauet og ned for prisen, og det er jo altid en god cocktail
Nyt design
En del af det nye facelift er blandt andet designet, som er blevet opdateret, og det er bestemt en opdatering, som fortjener plusser. Ikke fordi den tidligere Peugeot 107 var grim, men den var måske en smule neutral og kedelig i udtrykket, og det er den faceliftede version ikke. Det skyldes især fronten af bilen, hvor der er kommet en hel ny forkofanger, som bestemt klæder den lille løve.
Den tegner nærmest en lille mund på fronten, sammen med kølegrilen, der er splittet i to, og motorhjelmen, der ligeså har fået en opdatering, så giver det bare et pænere og mere moderne udtryk. Forlygterne sidder stadig højt, og det passer bedre ind i det nye design, end det var tilfældet i forgængeren. Forlygterne er desuden udstyret med LED kørelyst og tågelygter, hvilket al sammen er forbedringer, som bestemt løfter niveauet.

Længere på literen

Peugeot har selvfølgelig også pillet ved motoren og forbruget, så den nye facliftede 107,er kører en smule længere på en liter brændstof, så forskrifterne nu siger 23 km/l.
Det er selvfølgelig fint og ganske imponerende, men det er nu mere bemærkelsesværdigt, at udledningen af C02 pr kørt kilometer er reduceret med fire gram, så Peugeot 107 nu er under den magiske grænse på 100 gram, nemlig 99 gram pr kilometer.
Der er også skruet op for udstyret, hvor aircondition nu er standard, hvilket er ganske pænt, når vi har med de helt små biler at gøre.

Solide køreegenskaber

Der er med andre ord sket forholdsvis meget med den lille populære løve, som har fået med de store penselstrøg.
Det er dog rent visuelt, for når man først sætter sig bag rattet, drejer nøgler og triller derudaf, så er der ikke sket det store.
Peugeot 107 er stadig kendetegnet ved sikre og gode køreegenskaber, og den styrer præcist og ligger imponerende godt på vejen ved selv høje hastigheder.
Den er dog ikke ligefrem en fartdjævel, men den lille motor leverer dog et gedigent stykke arbejde, og Peugeot 107 kører over niveau i forhold til gennemsnitsniveauet i segmentet.
Så der er igen tvivl om, at Peugeot 107 med det nye facelift lige står en smule skarpere i konkurrencen om de danske bilkøbere, der jo generelt er meget glade for de små og billige minibiler, og her er Peugeot 107 bestemt en af de bedre, og den lille løve brøler lige en smule højere efter det nye facelift.

Peugeot 107 i tal

Pris fra: 79.990 kroner.
Versioner: 1,0 liters benzinmotor med 68 hestekræfter.
Brændstofforbrug: 22,2 km/l ved blandet kørsel.
Præstation: 0-100 km/t på 13,7 sekunder.
Topfart: 157 km/t.
Bilen er venligst udlånt af Peugeot i Køge, hvor den kan ses og prøvekøres.

Publiceret 06 May 2012 14:00