På lørdag, den 12. maj inviterer Rødding Gram Havekreds til plantemarked i Gram.

På lørdag, den 12. maj inviterer Rødding Gram Havekreds til plantemarked i Gram.

Marked bugner med planter

På lørdag, den 12. maj er der plantemarked i Gram

Af
Dorthe Andresen

Rødding Gram Havekreds arrangerer igen det årlige plantemarked på markedspladsen i Gram.
Det foregår på lørdag, den 12. maj fra klokken 9.30 til 13 på Tårnvej 5.
Plantemarkedet byder blandt andet på en stand med en pilefletter, hvor der er workshops med at lave plantestativer. Derudover vil der være stande med fuchia, liljer, roser, orkideer, prydgræsser, buske, træer og andre planter og ting til haven.
På Havekredsens stand kan man få en snak om foreningens arbejde og arrangementer og eventuelt indmeldelse i foreningen. Der vil igen i år være en konkurrence. Der kan købes kaffe, sandwich og hjemmebagt kage. Plantemarkedet er både for firmaer og private - og både gamle og nye har tilmeldt sig med en stand. Har man noget til haven, man gerne vil sælge, kan man stadig tilmelde sig. Det kan ske på telefon 7484 2289 eller ved at møde op på Tårnvej 5 i Gram.
Der er gratis adgang for besøgende, og alle er velkomne.

Publiceret 06 May 2012 08:00