Club La Santa Mountainbike Cups anden afdeling blev afviklet i Blåbjerg Klitplantage, hvor den lokale MTB-klub Bluemountain-MTB var arrangører og selv rigt repræsenteret med hele 23 ryttere på ruten. På billedet er det ni-årige Lasse Søndergaard fra Bluemountain-MTB. Han blev placeret på en flot 4. plads i U13-klassen.

Solen skinnede om kap med cyklerne i Blåbjerg Klitplantage

Glade ryttere og fantastisk vejr dannede rammerne om Club La Santa Mountainbike Cups anden afdeling i onsdags.

Af
Af Susanne Dige Krebs Foto: Claus Bagger

Der var solskin og høj himmel, da intet mindre end 145 mountainbikeryttere trillede til start i Blåbjerg Klitplantage i onsdags. Årsagen var anden afdeling af Club La Santa Mountainbike Cup, et cykelløb, der afvikles i otte afdelinger hen over sommeren. Anden afdeling af cuppen blev arrangeret af den lokale mountainbikeklub, Bluemountain, der selv var flot repræsenteret med 23 ryttere på klubbens hjemmebane. - Ruten var knastør, så der kunne virkelig køres stærkt på sporet, og det blev udnyttet til fulde, fortæller Henrik Søndergaard, presseansvarlig fra Bluemountain. Rytterne i cuppen er delt op i forskellige klasser, hvor vinderen af sportsklassen blev Christian Sloth Christensen fra Varde Cykelklub (VCK, red.), mens motionsklassen for damer fik Camilla Knudsen i førerposition. I klassen for herremotion vandt den lokale Bluemountainrytter Stefan Andersen, mens U17-klassen fik VCK's Rasmus Olsen som sejrherrer. I U13-klassen vandt Karl-Emil Slaikjær, ligeledes fra VCK. Næste gang de mange mountainbikeryttere sætter hinanden stævne er ved cuppens tredie afdeling, der foregår i Grusgraven i Varde den 23. Maj.

Publiceret 06 May 2012 20:00