EfB afslutter sæsonen to dage tidligere end planlagt, idet holdets sidste kamp i Betsafe Ligaen mod FC Fredericia er rykket frem til fredag den 8. juni kl. 18.00 på Monjasa Park.

EfB afslutter sæsonen to dage tidligere end planlagt, idet holdets sidste kamp i Betsafe Ligaen mod FC Fredericia er rykket frem til fredag den 8. juni kl. 18.00 på Monjasa Park.

EfB-spillerne på ferie to dage tidligere – med hjemmearbejde

EfB afslutter sæsonen to dage tidligere end planlagt, idet holdets sidste kamp i Betsafe Ligaen mod FC Fredericia er rykket frem til fredag den 8. juni kl. 18.00 på Monjasa Park.
- Flytningen af kampen sker efter ønske fra FC Fredericia, og vi har valgt at acceptere, velvidende at det er med kort varsel over for fans og andre involverede. Fremrykningen gør det muligt at sende spillerne på ferie et par dage tidligere, så de får bedre tid til at restituere sig, inden de indleder forberedelserne til den nye sæson i Superligaen, siger adm. direktør Søren Poulsen.
Det ændrede spilletidspunkt ændrer ikke ved, at EfB genoptager træningen mandag den 25. juni kl. 10.00. Cheftræner Jess Thorup har garderet sig imod, at spillerne mister for mange fysiske ressourcer i ferieperioden.
- Efter nogle restitutionsdage laver vi noget fysisk træning i form af styrketræning i denne og den kommende uge, så vi får bygget noget på inden ferien. Til de 16 dages ferie får spillerne et program med løb og styrketræning, de skal gennemføre. Når de vender tilbage, er der kun tre uger til premieren i Superligaen, siger Jess Thorup.

Publiceret 01 June 2012 15:00