Rådgiver Morten F. Jensen, Danske Bank i Køge, overrække fodboldbilletterne til den heldige vinder, Johan Christensen.(Foto: JCJ).

Rådgiver Morten F. Jensen, Danske Bank i Køge, overrække fodboldbilletterne til den heldige vinder, Johan Christensen.(Foto: JCJ).

Heldig Køgedreng fik ekstra fødselsdagsgave

Johan Christensen fra Køge vandt fodboldbilletter i Danske Bank-konkurrence.

KØGE: Johan Christensen fra Køge fik en uventet men yderst velkommen ekstra fødselsdagsgave, da han fyldte 11 år onsdag i denne uge. Han var nemlig så heldig at vinde Danske Banks konkurrence om to billetter til fodboldlandskampen Danmark-Australien lørdag aften, og onsdag fik han overrakt gevinsten i banken i Brogade.
Danske Bank er blevet hovedsponsor for fodboldlandsholdet, som er på vej til EM i Polen og Ukraine, og i den forbindelse var man i Køge så heldige for nylig at få besøg af landsholdsspilleren Michael Krohn-Dehli, der skrev autografer og blev fotograferet sammen med mange af de fodboldfans, der mødte op.
- I denne anledning holdt vi en konkurrence i hele banken, hvor det blev trukket lod om to billetter til Danmark-Australien, og vi ønsker Johan Christensen tillykke med billetterne og håber, at de får en rigtig god dag i Parken, siger bankrådgiver Morten F. Jensen fra Danske Bank i Køge, som tilføjer, at alle kan støtte op om det danske landshold via www.danskeopbakning.dk forud for de vigtige EM-kampe.
mr

Publiceret 01 June 2012 11:15