Et forskningsprojekt på IBC skal klarlægge, hvorfor skolen er Danmarksmester i at fastholde unge på erhvervsuddannelserne. I spidsen for projektet står lektor og forsker Hans Henrik Knoop, Århus Universitet.

Et forskningsprojekt på IBC skal klarlægge, hvorfor skolen er Danmarksmester i at fastholde unge på erhvervsuddannelserne. I spidsen for projektet står lektor og forsker Hans Henrik Knoop, Århus Universitet.

IBC skal finde opskriften på den gode skole

IBC er bedre end andre skoler til at fastholde unge på erhvervsuddannelserne. Hvorfor, det er sådan, skal et nyt forskningsprojekt afdække

I løbet af sommeren sætter International Business College (IBC) i Kolding, Fredericia og Aabenraa gang i et to-årigt forskningsprojekt, der skal klarlægge præcis hvorfor, skolen har Danmarks laveste frafald blandt unge på erhvervsuddannelserne.
I 2007 var skolen belastet af et frafald på cirka 20 procent og en faldende motivation blandt både lærere og elever, men via en lang række tiltag er det lykkedes IBC at presse det tal helt ned på seks procent i 2011. Samtidig viser tilfredshedsundersøgelser, at 97 procent af medarbejderne og eleverne er glade for at arbejde og studere på skolen, og begge tal er helt enestående set i sammenligning med andre. Præcis hvad, der ligger til grund for den positive udvikling, skal forskningsprojektet gerne give nogle svar på.
- Vi aner ikke hvorfor, vi klarer os så godt. Over de seneste år har vi bragt en lang række faktorer i spil, men vi ved ikke præcis hvilke, der har virket, og hvilke der ikke har. Det betyder, at vi bruger ressourcer på at dyrke dem alle sammen, og det har vi ikke råd til i fremtiden, hvor kravet bliver mere og bedre undervisning for færre midler. Derfor er det så vigtigt for os at få klarhed over hvilke faktorer, der skal satses på, og det kan forskningsprojektet være med til, fortæller Karen Marie Madsen, forstander for erhvervsuddannelserne i alle fire byer.

Ny værktøjskasse

Forstanderen håber, at hun, når forskningsprojektet er slut, står tilbage med en form for drejebog, der ikke bare kan sikre, at IBC fortsætter den positive udvikling, men som også kan eksporteres til andre skoler, der kæmper med at nedbringe frafaldet.
Det mål er indenfor rækkevidde, mener lektor i pædagogisk psykologi Hans Henrik Knoop, Institut for Uddannelse og Pædagogik på Århus Universitet, der skal stå i spidsen for projektet.
- Jeg tror, vi ender op med en rimelig sofistikeret værktøjskasse, som vi kan stille frem, og hvor vi kan sige, at det og det værktøj har den og den effekt, siger han og pointerer, at målet er en form for opskrift på "den gode måde at lære på".
Karen Marie Madsen fremhæver, at IBC de seneste år blandt andet har arbejdet målrettet med at udvikle lærernes kompetencer ved at give dem bedre værktøjer til at styrke undervisningen, ligesom motivationen hos både eleverne og lærerne samt samarbejdet på skolen generelt har været i fokus. Det har altså været en succes. Derfor er det også de samme elementer, der nu sættes i spil igen, men denne gang sker det bare under opsyn, således at forskerne kan udpege præcis hvad, der virker.

Forskningsprojektet omfatter 340 elever og 70 undervisere på IBC i Kolding, Fredericia og Aabenraa.
Målet med projektet er at klarlægge hvilke værktøjer, der har den største effekt, når det handler om at fastholde unge mennesker i uddannelse, og skal dermed også ses i sammenhæng med den politiske målsætning om, at mindst 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.
I løbet af forskningsperioden på to år skal eleverne gennem workshops og træningsforløb med fokus på blandt andet personlige, faglige og sociale kompetencer, mens der hos lærerne bliver fokus på blandt andet ledelsesværktøjer og undervisningsmetoder.
Før og efter forskningsperioden måler forskerne elever og lærere på en lang række parametre indenfor emner som engagement, tryghed, sociale relationer, faglighed, og andre emner, som man ved, er afgørende for et godt læringsmiljø, og målet er at kunne udpege præcis de parametre, der har størst effekt.
Elever og lærere i Fredericia og Kolding skal gennemgå de forskellige forløb, mens skolen i Aabenra kommer til at fungere som kontrolgruppe, og dermed skal der ikke foretages ændringer her.
Forskningsprojektet har et samlet budget på godt 11,5 millioner kroner. Heraf betaler IBC selv knap fire millioner kroner. De resterende cirka 7,7 millioner kroner søges dækket via fonde.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem blandt andre IBC, virksomheden True North og Århus Universitet og støttes af blandt andre Egmont Fonden, HK, Dansk Erhverv og Undervisningsministeriet.

Publiceret 01 June 2012 08:00