(Foto: Colourbox).

(Foto: Colourbox).

Kæmpe cigarettyveri fra supermarked

- og tre aber stjålet fra dyrehandel i Køge.

TYVERIER: Et supermarked på Tofthøjvej i Viby Sj., fik tidligt torsdag morgen, kl. 04.51, besøg af endnu ukendte gerningsmænd, der tog godt for sig fra cigarethylderne.
Ialt er der konstateret tyveri af cigaretter for over 38.000 kroner, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
I tidsrummet fra onsdag kl. 19.00 til torsdag formiddag har der været indbrud i Superpet på Gammel Lyngvej i Køge. Tre hvide silkeaber er stjålet fra forretningens indhegnede udendørs gårdsplads. Gerningsmændene har opbrudt buret for at komme ind til dyrene.
Fra Køge Postkontor er der natten til torsdag stjålet to post ladcykler og to-tre almindelige postcykler. Så hvis nogen ser private personer køre rundt på sådanne cykler, hører politiet meget gerne fra vedkommende. Ring 114.
Det seneste døgn har Midt- og Vestsjællands Politi modtaget syv anmeldelser om indbrud i private beboelser i lokalområdet. To af disse er begået i Greve og to i Karlslunde, et er begået i Køge - på Magnolievej i Ølsemagle - et i Ørsted ved Havdrup og et i Store Heddinge.
pm

Publiceret 01 June 2012 08:45