Oluf Jensens Gård har en lang og rig historie.

Oluf Jensens Gård har en lang og rig historie.

Oluf Jensens Gård fejrer 100 års jubilæum

Der bliver fest og farver i Oluf Jensens Gård lørdag den 9. juni.

Af
Martin Rasmussen

KØGE: Alt er lagt op til en stor festdag i Oluf Jensens Gård i Køge lørdag den 9. juni klokken 10-15. Her fejres familien Oluf I. Jensens 100 års jubilæum.
I dagens anledning vil der blandt andet være gårdvandringer klokken 11 og 13, hvor alle interesserede kan se gårdens bygninger - også nogle der ikke normalt er offentligt tilgængelige - og høre mere om familiens historie.
Der vil også være musik dagen igennem og jubilæumskage til de første 100 gæster fra klokken 10.
Der bliver også mulighed for at smage helstegt pattegris, lige som Vinspecialisten vil stå for en vinsmagning, og Eventyrteatret vil lave gadeteater.
Desuden vil dagen også byde på hestevognskørsel, ansigtsmaling for børnene, sækkepiber og meget andet, så alle sejl er altså sat til for at skabe festlige rammer for det udsævanlige jubilæum.

Publiceret 01 June 2012 10:00