Overså foranholdende køretøj

POLITI: Torsdag aften kl. 20.42 blev politiet kaldt afsted til et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen ved Greve Syd-afkørslen, hvor to biler var stødt sammen.
En 35-årig mand fra Solrød Strand var kørt fra motorvejen og havde overset, at en 50-årig mandlig bilist fra Greve holdt stille for enden af afkørselsbanen.
Den 35-årige påkørte bagende af den 50-åriges bil med materielle skade til følge. Da den 35-årige blev skønnet spirituspåvirket, blev han kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Ingen af parter kom til skade ved uheldet.
Gas-udslip – Fyrvej, Køge.
Torsdag kl. 13.52 fik politiet melding om, at et entreprenørfirma havde overgravet en gas-ledning ved et uheld. Gassen bredte sig i området, hvorfor politiet og redningsberedskabet underrettet de nærmeste beboere om udslippet, ligesom vejen blev afspærret på begge sider af uheldsstedet.
Efter ca. 1 time blev udslippet stoppet af gasselskabet ved påsætning af klemme på gasledningen.
Målinger i området viste ikke gasmængder af skadelig karakter, og de nærmeste beboere blev anmodet om udluftning af boligen for en sikkerheds skyld.
pm

Publiceret 01 June 2012 11:00