Sag udskudt endnu en gang

Af
Henriette Klausen

Godkendelsen af det nye svømmebad i Randers er endnu en gang udskudt.
Byrådets behandling af sagen blev udskudt på byrådsmødet d. 21. maj til et ekstraordinært møde d. 4. juni.
Det skyldtes at der manglede enkelte bilag til aftalen.
Men de manglende dokumenter er ikke fremsendt til kommunen i så god tid, at sagen kan genoptages på mødet på mandag, og derfor sker det først på byrådets sidste møde inden sommerferien - den 18. juni.
Kommunen har overfor tilbudsgivere og rådgivere gjort opmærksom på, at kommunen er utilfreds med, at de sidste bilag ikke er blevet leveret som aftalt.


Publiceret 01 June 2012 08:51