Leder i Brorlil og Søsterlil Judith Gregersen fortæller, at børnene i Steinerbørnehaven har det godt.

Leder i Brorlil og Søsterlil Judith Gregersen fortæller, at børnene i Steinerbørnehaven har det godt.

Leder i Steinerbørnehave:

Vi har glade børn

Af
Anette Gundlach

Foto: Erling J. Pedersen
Leder af Steinerbørnehaven Brorlil og Søsterlil, Judith Gregersen er rystet over Hanan Hannas beskyldninger om, at lederen har smidt hendes datter Maxima ud og over, at moren hævder, at en pædagog har rusket den 3 et halvt år gamle pige.

Judith Gregersen forklarer, at hun har tavsheds-pligt, derfor kan hun ikke kommentere den konkrete sag.

- Jeg kan kun sige, at vi er en velfungerende børnehave med glade børn og forældre, og at jeg står fuldstændigt inde for vores pædagogik, siger lederen.

Hun forklarer, at de aldrig har smidt et barn ud af børnehaven, men hvis der er samarbejdsproblemer med forældrene, kan de godt foreslå, at forældrene skifter institution.

- Vi er en privat institution, folk vælger os til, og der er venteliste til stedet, siger Judith Gregersen, der er meget ked af beskyldningerne.





Hanan Hanna mener datteren Maxima er blevet rusket så hårdt i Steinerbørnehaven, at hun har fået blå mærker.

Hanan Hanna mener datteren Maxima er blevet rusket så hårdt i Steinerbørnehaven, at hun har fået blå mærker.

Sagen kort

Maximas mor Hanan Hanna fortæller om sagen:

Maxima kommer hjem torsdag 24. maj og fortæller til otte personer, at en pædagog har rusket hende. Hun har et stort blåt mærke om armen, der har form som fire fingre.
Fredag henvender Maximas far sig til børnehaven om morgenen og spørger, hvad der er sket. Det sker da han afleverer datteren.
Ved 12 tiden ringer leder Judith Gregersen til Hanan Hanna og siger, at det er moren, der har lavet de blå mærker på datterens arm. Og at pigen skal stoppe i børnehaven.
Ved 13 tiden samme dag møder Hanan Hanna og manden Martin op i institutionen for at høre til sagen. De vælger, at tage datteren ud af institutionen.
Tirsdag 30. maj får familien tilbudt en anden børnehaveplads.

Publiceret 01 June 2012 09:00