Årvågen borger førte politiet til gerningsmanden bag et indbrudsforsøg.

Af
Henriette Klausen

En årvågen borger medvirkede i nat til at gerningsmanden bag et indbrudsforsøg blev anholdt.
Kort efter midnat så vidnet, at en mand forsøgte at fjerne en afdækning ind til Løveapoteket i Torvegade i Randers, og da politiet ankom, kunne han udpege gerningsmanden, som havde taget flugten og var på vej ind i en baggård.
Derfor var det ingen større sag for betjentene at anholde manden, som er 42 år og fra Frederikshavn.
Den 42-årige er sigtet for indbrudsforsøg.

Publiceret 18 June 2012 05:48