Iver Sørensen fra Vardefirmaet Dansk Uniform vil nu udfordre den nordiske hjertestarter branche via sit nye firma,

Iver Sørensen fra Vardefirmaet Dansk Uniform vil nu udfordre den nordiske hjertestarter branche via sit nye firma, "Life-Point".

Dansk firma vil udfordre hjertestarter branchen

Iver Sørensen der blandt andet driver Dansk Uniform i Varde, opretter nyt firma under navnet "Life-Point Denmark" og vil med dette firma tage kampen op med de store leverandører af hjertestartere i hele Norden.

Af
Kim Schou

Han har før leveret hjertestartere til det meste af Danmark og Grønland, men stoppede for et år siden, da han syntes, at de hjertestartere der var på markedet, var alt for dyre i anskaffelse og ikke mindst i vedligeholdelse.
- Nu er jeg så blevet kontaktet af en tyrkisk producent, og vi har i fælleskab lavet en hjertestarter, som kvalitetsmæssigt ligger over mange af dem, man kan købe på markedet i dag, fortæller Iver Sørensen.
Hvad mange ikke ved er, at Tyrkiet nok er verdens største producent af netop kvalitetshjertestartere.
- Det har de været i mange år, og alle ved jo så også, at Tyrkiet ikke lige er verdens dyreste land at producere i, så derfor vil "Life-Point" tilbyde hjertestartere til en pris som alle foreninger, firmaer og selv private har råd til, tilføjer Iver Sørensen.
- "Life-Point" er ikke kun billig i anskaffelse, men også meget billig i vedligholdelse, da man ikke vil være bundet af lange og dyre servicekontrakter, da man selv kan skifte både batteri (hvert femte år) og elektroder (hvert andet år og ved brug) og kræver det på et tidspunkt, at hjertestarteren skal opdateres, så klares dette til meget små penge, og man låner naturligvis gratis en anden i mellemtiden, lyder det fra Iver Sørensen, der ser frem til rettighederne af dette produkt.
- Jeg har allerede solgt en del, og vil også tilbyde, at man kan leje en hjertestarter for en kortere eller længere periode, eksempelvis til koncerter, markeder, fester, store sportsarrangementer og sidst men ikke mindst til private, der skulle have ønske om at leje en, slutter han.
Alle hjertestartere der sælges gennem "Life-Point" vil komme med på hjemmesiden www.hjertestarter.dk

Publiceret 18 June 2012 17:00