De otte instruktører glæder sig til 1. juli, hvor de i Alminde-Viuf Hallen er klar med en zumba-event til fordel for Foreningen Cancerramte Børn.

De otte instruktører glæder sig til 1. juli, hvor de i Alminde-Viuf Hallen er klar med en zumba-event til fordel for Foreningen Cancerramte Børn.

Zumba-event skal skaffe penge til kræftramte børn

Otte lokale zumba-instruktører vil være med til at skaffe penge til velgørende formål ved arrangement i Almind

Ikke færre end otte instruktører er med, når Danmarks største zumba-event afvikles søndag 1. juli. I Kolding Kommune er eventen henlagt til Alminde-Viuf Hallen, hvor de lokale instruktører stiller sig til rådighed for at skaffe penge til velgørende formål.
I alt er over 200 zumba-instruktører gået sammen om denne landsdækkende begivenhed, og de vil stå klar til at give deltagerne en uforglemmelig oplevelse. I alt bliver der danset zumba i 21 byer, og nærmeste ?konkurrenter? til Kolding er henholdsvis Aabenraa og Odense.
Eventen afvikles i tidsrummet fra 11.00 til 16.00, så der bliver masser af muligheder for at komme til at svede og grine. Prisen for at deltage er 150 kroner, som går ubeskåret til Foreningen Cancerramte Børn, der er en uafhængig støtteforening for børn med kræft samt deres familier og pårørende. Foreningens primære arbejde består i at lave arrangementer og aktiviteter for kræftramte børn og deres familier.
- Vi håber, rigtig mange vil deltage i eventen, så vi kan overføre et stort beløb til foreningen, siger Kolding-eventens kontaktperson, Janne Lund Seiersbøll.
Hun træffes på telefon 40 97 84 44 og på mail seiersboll@gmail.com. Tilmeldingen foregår på billetto.dk. På forsiden i højre hjørne er der et søgefelt, hvor man blot skal skrive Foreningen Cancerramte børn, hvorefter man bliver sendt direkte til tilmeldingssiden, hvor Almind er nævnt.

De otte instruktører glæder sig til 1. juli, hvor de i Alminde-Viuf Hallen er klar med en zumba-event til fordel for Foreningen Cancerramte Børn.

De otte instruktører glæder sig til 1. juli, hvor de i Alminde-Viuf Hallen er klar med en zumba-event til fordel for Foreningen Cancerramte Børn.

Publiceret 18 June 2012 12:00